Vedtægter for Danmarks Sociale Døgnvagts
Støtteforening
§ 1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er Danmarks sociale døgnvagts støtteforening
(DSDS). Foreningen er stiftet d. 14. januar 2009 som en privat,
ikke-kommerciel forening, uden partipolitisk eller religiøs
tilknytning. Foreningen er landsdækkende, men har hjemsted i
Guldborgsund Kommune.
§ 2. Formål
DSDS arbejder nationalt for at yde rådgivning, som hjælp
til at styrke den enkeltes liv og ansvar for dette. Derudover ydes
der også vejlednings- tilbud til den enkeltes sag. DSDS arbejder
endvidere også med foredrag og andre aktiviteter til forebyggelse
mod narkotika- og alkohol misbrug, som en hjælp til unge i alderen
13-20 år.
DSDS ønsker at medvirke til, at der skabes de bedst mulige
fysiske-, psykiske-, miljø- og samfundsmæssige vilkår for den
enkeltes liv. DSDS arbejder tillige for generel åbenhed og
tolerance om alle livets spørgsmål i samfundet.
DSDS baserer sit arbejde på nationalt anerkendte principper og
rettigheder. Foreningens primære formål er:
Misbrugsforebyggelse, rådgivning og vejledning. Både telefonisk og
ved andre aktiviteter.
§ 3. Aktiviteter
DSDS's hovedaktiviteter er oplysning, undervisning,
fortaler- og projektarbejde. Endvidere tilbyder DSDS anonym
rådgivning og vejledning ved døgnåben telefonisk kontakt. DSDS
samarbejder med organisationer og relevante offentlige
myndigheder.
§ 4. Medlemskab
DSDS er en almennyttig frivillig foreningen, derfor
udbetales der ikke løn til medlemmer som arbejder indenfor DSDS.
Alle der ønsker frivilligt arbejde indenfor DSDS, gennemgår en kort
prøveperiode. Desuden skal alle medlemmer underskrive en
fortroligheds erklæring inden opstart.
§ 5. Medlemmer
Det er ikke tilladt at misbruge sit medlemskab til at opnå
materiel fordel eller vinding. Medlemmer som ikke overholder dette,
vil blive bortvist fra foreningen. Medlemmer har stemmeret ved
generalforsamlingen, og kan stille op til valg af bestyrelse.
Ledere i DSDS underskriver årligt en erklæring der afdækker mulige
interessekonflikter.
§ 6. Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes årligt inden udgangen af
maj. Indkaldelsen med dagsorden sendes med mindst fire ugers varsel
til medlemmerne. Dagsorden bør indeholde følgende punkter:
- Valg af mødedirigent
- Valg af referent
- Aflæggelse af bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af regnskab og budget til orientering
- Debat om foreningens fremtidige arbejde samt strategiske
prioriteringer
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter
- Valg af intern revisor
- Eventuelt
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være
DSDS's bestyrelse i hænde seneste tre uger før mødet.
Stemmeafgivelse sker ved personligt fremmøde. Afstemningen afgøres
ved simpelt flertal blandt de stemmeberettigede fremmødte hvis ikke
andet er gjort gældende i disse vedtægter.
Valg af personer forgår ved hemmelig afstemning, det samme er
tilfældet ved øvrige afstemninger, såfremt mindst en af de
stemmeberettigede anmoder om det.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på samme vilkår som ved
ordinær generalforsamling, såfremt mindst ¾ af bestyrelsen eller
mindst halvdelen af medlemmerne indstiller det.
§ 7. Arbejdsgrupper
Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper af medlemmer
og/eller eksterne kompetencepersoner til varetagelse af nærmere
definerede opgaver eller projekter inden for foreningens formål.
Arbejdsgruppers oplæg eller projekter skal godkendes af bestyrelsen
inden iværksættelse. Arbejdsgrupper kan udtale sig på gruppens
vegne og med bestyrelsens godkendelse på foreningens vegne.
Bestyrelsen kan på lignede vilkår nedsætte et præsidium.
§ 8. Tegning af foreningen
Foreningen tegnes af formanden og sekretariatschefen eller
af formanden og to bestyrelsesmedlemmer i foreningen eller af
sekretariatschefen og to bestyrelsesmedlemmer i foreningen. For så
vidt angår beslutninger vedrørende den løbende drift tegnes
foreningen af sekretariatschefen og formanden for foreningen.
Støtteforeningen eller dennes bestyrelse kan ikke erstatte
stifteren af DSDS som sekretariatschef mod dennes vilje.
§ 9. Regnskab og revision
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. DSDS's regnskab
revideres af en af generalforsamlingens valgt intern revisor, samt
- hvis bestyrelsen beslutter sig herfor - af en statsautoriseret
revisor. For DSDS's forpligtelser hæfter alene foreningens
formue.
§ 10. Vedtægtsændringer
Forslag til ændringer af vedtægterne skal være fremsendt
til DSDS's bestyrelse senest tre uger før afholdelse af
generalforsamling. Ændringsforslag til vedtægterne offentliggøres
overfor medlemmerne senest to uger inden generalforsamlingen. Til
ændring af vedtægterne kræves tilslutning fra mindst 2/3 af de
afgivne stemmer.
§ 11. Opløsning af foreningen
DSDS kan opløses, hvis det vedtages ved skriftlig
afstemning på to af hinanden følgende generalforsamlinger med ¾ af
de afgivne stemmer. Ved opløsning af foreningen skal formuen
anvendes til aktiviteter inden for foreningens formål.
Disse vedtægter er revideret og godkendt af DSDSs ledelse
den 23. feb. 2009.
Bestyrelsen for Danmarks Sociale Døgnvagts
Støtteforening.
Kontakt: Bestyrelsen@danmarkssocialedoegnvagt.dk
Formand: René
Næstformand: Bjarke
Hvis I ville skrive til Formand eller Næstformand. Skal I skrive det til.
E-Mail Sekretariatet@danmarkssocialedoegnvagt.dk

